Man ser ham liste sig rundt ved kirken,
i et år har han været alene,
sorgen opbrugte alle hans sanser,
han sover hver nat ved hendes sten.

Der ved klokken hviler en sten,
og jeg alene kan læse den,
og på hegnet, den røde hane,
der i sin tid var dit hjerte.

Frygten spiddet på dette hegn,
jeg går nu ned og graver hver nat,
for at se hvad der stadig er tilbage
af det ansigt der har smilt til mig.

Der ved klokken tilbringer jeg natten,
der mellem snegle, et ensomt dyr
om dagen løber jeg efter natten,
for anden gang undslipper du mig.

Gift dig med mig

Jeg graver dybt med mine hænder,
for at finde hvad jeg savner,
og under månen, i den skønneste kjole,
har jeg kysset din kolde mund.

Jeg tager dig kærligt i armen,
dog river din hud som papir,
og der falder dele af dig,
for anden gang undslipper du mig.

Der ved klokken tilbringer jeg natten,
der mellem snegle, et ensomt dyr
om dagen løber jeg efter natten,
for anden gang undslipper du mig.

Gift dig med mig

Så tager jeg hvad der stadig er tilbage,
natten er varm og vi er nøgne,
ifølge forbandelsen hilser hanen daggry,
så jeg har hugget dens hoved af.