Du går så brartt ætte aillmainnvæja
og fint bli fare frå fotå din
Mæn vi skal møtast e såmmå tæja
når haustkveillsdåja e skåra skin

Du trøe ståppå så strunk og strakjin
og stor e status, og stør ska bli
mæn e trødd frammed og klædd me nakjin
og tædd me tuppåt e aill mi tid.

Mæn når vi kjæm innåt ælvadala
og kar'n med ljåa he kvæsst si klo
då ska du sjå at å kjerskegara
der set dæm såt' åt oss båe to

Mæn så ein morgo skal såtåin kastast
da bli det spørsmål om vakkert ver
førr løinn skår lyt e sekkert lastast
mæn får du høytørk før fager fer?