Onnanitta bor ved det salte hav
Onnanitta hun har et hjerte af rag
Selvom vinden blæser som var den fuld
Så skinder hendes hår som var det af guld

Om natten kommer der skumle mænd
De kommer til hende og de går igen
Om natten der går bølgerne højt
Du ka' høre dæmpet stønnen og bølgesprøjt

Hun glæder dem som intet har
Og dem som alting ejer
Men de forlader hende altid
Som de plejer

Blomsterne de blomstrer op
Og dør når det blir' vinter
Men tapre Onnanittas krop blir' ved

Før gik hun rundt i den kolde by
Og der gik hun rundt med et hjerte at bly
Nu er hun så varm på den kolde strand
Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand

Så en dag kom den lokale præst
Og sagde, 'Onnanitta, du er som en pest'
Du spreder druk og hor i hele mit sogn
Og hvis ik' jeg tar' fejl, ja så er du med rogn
Jeg savner ikke kærlighed
Skønt jeg ved du ej ka' li' mig
Er jeg besat af djævlen, så befri mig!

Præsten han tog korset frem
Og sang en stille salme
Men stakkels Onnanitta
Hun fik kvalme

Præsten og hans mænd tog Onnanitta med
Og hvem sku' nu virke i hendes sted?
Hvem sku' nu hygge lidt om søens mænd
Som nat efter nat kom igen og igen?
De førte hende til bakkens top
Og stilte hende på bålet op
Søens mænd var mødt talstærkt frem
Men Onnanitta sagde, 'gå i hellere hjem'
Vi vil huske dig for det du var
Og for de ting du gjorde
Vi skulle gerne ta' dig ned
Hvis vi turde
Du var så stærk som havet selv
Et liv i faste rammer
Men nu står Onnanittas krop
I FLAMMER!

Dagen efter går alle i sort
Og tænker på de spørgsmål
De aldrig fik spurgt
Mens hun var i live
Og viste vej
Og vejen gennem livet
Den er snæver og sej

Selvom natten er kold og lang
Og kysten ved havet er dækket af tang
Og vinter blir' til sommer
Og vinter igen
Og ingen rigtig ved hvor de egentlig ska' hen
Så danser Onnanittas sjæl
Langt ude på havet
Til en melodi hun selv har lavet

Hun viser vej
Hun viser dig
At lykken er at finde
Men nej hvor blir' det svært
Uden hende